Companys flytter ind i Kolding Storcenter
Tøjforretningen DesignersMarket er lukket, og nu rykker Companys ind i Kolding Storcenter.
DesignernsMarket har ligget i Kolding Storcenter i omkring fem år, men for cirka et år siden blev butikken købt af mode-virksomheden DK company, og i sommer offentliggjorde virksomheden, at DesignersMarket skulle ændres til Companys-butikker.
- Vi trænger til at få de her nye mærker ind. Vi oplever, at der er mange som efterspørger det lidt mere lækre og eksklusive, og det kan vi tilbyde nu med mærker som Filippa K, InWear og Part Two, siger Mona Skov, der er butikschef.